Pumpet overkrop og små ben
– er ikke mig…

Grunden til at jeg går i Repeat Fitness og Team Danmark centrets styrkelokale, er ikke for at få en stor biceps og et par store bryster.

Jeg kører meget funktionel styrketræning, for at holde så stor en bevægelighed i kroppen som muligt (range of motion). Jeg gør det for at have den størst mulige overførbare effekt af styrketræningen og for at kunne slå slag i yder-positioner i badminton.
Styrke- og fitnesstræningen er ligeledes for at have flere muligheder i dagligdagen og jeg ikke skal begrænses af min krop. Jeg nyder, at kunne løbe en tur i et højt tempo, kunne hjælpe en ven med at flytte, udfolde mig i hverdagen, etc.
Derudover giver det ofte et pusterum fra opgaverne i dagligdagen, som ikke altid er fysiske.

Jeg vil fremadrettet lægge nogle indlæg, med nogle af min favorit øvelser. Hvad end det drejer sig om tunge løft, funktionel træning, sport i naturen, yoga, udstrækning, etc.

De italienske fans er vilde!!

Jeg fløj til Milano fra København den 13. December med en god ven. Mathias Jørgensen som også er badmintonspiller.
– forventningerne var noget god badminton og noget vejr der var lidt varmere end frost og sne hjemme i Danmark.

Der var problemer fra start, da vi ankom til Milano.

Til størstedelen af turneringerne har turneringsarrangørerne godt styr på transport og hotel. Denne gang var en stor undtagelse. Der var ingen problemer med fly til Milano, men da vi ankom i lufthavnen, mødte vi en dybt forvirret kvinde i forhallen med skoletaske og den helt store mappe med. Hun sagde hvert 20. minut, at bussen til hotellet ville komme om lidt. Der skete intet. Vi ventede i halvanden time, før bussen endelig kom. Det var en politibus, med to fuldt udrustede politifolk.

I baggrunden ses politibussen

Bussen var tilsyneladende ikke i topform og gik i stå på motorvejen efter 10 minutter. Der kom gang i bussen og vi hjulede stille og roligt derud af, før den stoppede igen.. Dette skete 4 gange og til slut ankom vi til hotellet (som vi var blevet flyttet fra, på grund af pladsmangel). Så vi gik et par hundrede meter over til The Hub hotel, hvor vi overnattede en enkelt nat

The Hub Hotel – Mathias har sengen bagerst i billedet og jeg selv sengen tættest på

Billede af Mathias jeg bor med i Italien og Tyrkiet

Dagen efter gik turen til hallen, hvor jeg skulle spille første kamp kl. 10 mod Samuel Hsaio (Tyskland). Det blev til en komfortabel sejr i to sæt uden de store udfald i løbet af kampen. Det hjalp meget, at der var stor opbakning fra en masse italienske skoleelever, som jublede vildt på tribunen. Jeg tog hurtigt hjem på hotellet efter kampen, for at få set noget video af min anden-runde modstander.
I anden runde skulle jeg møde en velspillende Chirag Sen, Indien.

Jeg tabte desværre til Sen… Jeg gav den en god skalle og der blev kæmpet røven ud af bukserne, men desværre var det ikke nok denne gang. Jeg havde ikke nok disciplin til at holde taktikken, jeg havde lagt med min coach før kampen. Ærgerligt nederlag, men gode erfaringer at tage med videre.

Når nederlagene (desværre) kommer, er der noget resterende tid på rejsen, som kan fyldes ud med det, som man nu har lyst til. Flyet videre mod Ankara (som jeg sidder i nu) gik først lørdag midt på dagen – jeg var slået ud af turneringen torsdag eftermiddag. Resten af torsdag gik på at notere, hvad der kunne være grunden til nederlaget og ellers prøve at få frustrationerne ud af hovedet… 😉

Dagen før vi skulle flyve, valgte jeg at se kulturen og miljøet i Milanos bymidte, ved katedralen

Katedralen i baggrunden

På gågaden ved siden af Katedralen er der en helt unik stemning (og en masse mennesker). Der er, som i en hver anden storby, en masse muligheder for shopping, restauranter, turistattraktioner, etc. Men den italienske kvalitet og service, hvad end det gælder mad eller tøj, er virkelig høj. Jeg var meget imponeret – det har sat sit præg i klædeskabet… 😉

Transporten lørdag til lufthavnen gik gnidningsfrit. Jeg sidder nu i flyet på vej til Ankara, hvor næste turnering starter mandag d. 18. Jeg glæder mig rigtig meget til at få prøvet hallen af og levere mit bedste 🙂

De bedste hilsener
1/2

Her kommer mit første indlæg. De sidste to uger har jeg spillet turneringer i henholdsvis Wales og Irland. Onsdag den 29. oktober 2017 fløj en god ven og jeg afsted mod Cardiff.  Vi havde tilmeldt os herredouble for at få en sjov oplevelse og spille mod et par gode udlændinge 😉

Singlen har altid været den klart drivende disciplin for mig. Jeg har dyrket mange forskellige hold-sportsgrene som: fodbold, håndbold, amerikansk fodbold, ishockey, mm. Jeg nyder at spille single. Der står jeg alene på banen og er selv den afgørende faktor for, hvordan kampen forløber.

Vi havde dog tilmeldt os i double og det skulle vise sig at blive en rigtig sjov oplevelse.. 😉

Der var stor jubel (og en lille smule dans) og smil efter  næsten hver duel og tilskuerne hjalp os meget på banen. Det var en fantastisk oplevelse at kunne fejre sejrene med en anden på banen.

Jeg glæder mig altid meget til at spille single til turneringerne. Hver gang føler jeg, at jeg har noget nyt at byde på, efter jeg har givet den gas hjemme i træningslokalet. Denne gang var ingen undtagelse. Jeg havde rigtigt mange gode perioder i de enkelte kampe og det gav pote. Dette resulterede i seks gode sejre og et ærgerligt nederlag i semifinalen. 
Når vi er på tour, er der ofte arrangeret et hotel til os gennem turnerings-ledelsen. Derfor kan disse vilkår også være meget forskellige. Her er nogle billeder, der viser, hvordan vi bor, når vi er afsted.
Det blev til to semifinaler i Wales. Ugen efter spillede jeg Irish Open (Irland), hvor jeg tabte den 5. kamp til Likka Heino fra Finland efter fire gode kampe forinden.

Mit navn er Søren Hald og hvis jeg helt kort skal sætte et par ord på mig selv, vil det se nogenlunde se sådan ud:

• Badmintonspiller
• Fitnessudøver
• Kost i højsædet
• 4. g – Tornbjerg Gymnasium i Odense
• “Børnepasser”?
• Chasing dreams

Men hvad skal min blog så handle om? 

På bloggen kan man fremadrettet få den direkte oversættelse af, hvordan det er at være afsted på “tour” i badmintonverden. At gøre det, der “forhåbentligt” skal til, for at kunne gå hele vejen til verdens-toppen. Samtidig vil jeg sætte fokus på til- og fravalgene, der skal til for at nå målene, mens du også vil få masser af indsigt i min hverdag.

Jeg har nogle stærke principper, jeg følger fast, uanset hvad det drejer sig om.

“Always swinging for a homerun” – jeg går efter det bedste og værdsætter kvalitet frem for kvantitet.

“Better an oops, than a what if” – Jeg ser målet som noget større end frygten for at tabe eller dumme mig. Det giver erfaringer, så de samme fejl ikke gentager sig.

Jeg blev dansk mester i U19 tidligere på året og den titel har kun givet mig endnu mere blod på tanden. Jeg glæder mig til at dele mine rejse med jer!