Her i eksamensperioden er det fedt, at kunne koble af fra bøgerne og noterne med noget sport!
Reklame.
Det bliver lynhurtigt dødkedeligt at sidde og svinge mellem at læse og træne og læse og træne og læse og træne… Det er i hvert fald min vurdering. Jeg ved ikke, hvad I tænker?…
Det kunne lige så godt være andre dagligdagsrutiner som at arbejde, gå i fitness, arbejde, gå i fitness, osv.
Lige pt nyder jeg virkelig at få et afbræk fra læsningen og finde ny motivation ved at dyrke andre former for sport. Det er virkelig fedt, at kunne have en god badmintontræning om formiddagen, kunne fordybe sig i eksamensstoffet til klokken 16, og derefter tage et smut ned forbi Ketshop, låne et par squashskeer og så videre ned i et squashcenter. Hvis man kan finde en makker/modstander/spiller, der harmonerer nogenlunde med ens eget niveau, kan man få et fantastisk – og præstationsfremmende – spil. Det giver fed energi og en masse smil, som mange gange bryder den ellers uhyrligt kedelige eksamensperiode, der virkelig kan trække tænder ud. Desuden er squash utrolig effektivt, hvis man er ude efter at forbrænde kalorier, da der er massere af bevægelse – squash er en sport, hvor man virkelig kan blive presset, og hvor man kan få styrket sin udholdenhedsevne gevaldigt.
Dette gælder i hvert fald for mange af os mellem 15 og 25 år. I dette opslag vil jeg gerne dele, hvilke erfaringer jeg har gjort mig med eksaminationer. Dette gælder både i forhold til de succesrige omgange, men naturligvis også de mindre heldige stunder ved det grønne bord. Personligt sørger jeg altid selv for at forberede mig grundigt op til enhver eksamen – uanset om det er en – for mit vedkommende – heldig eller mindre heldig eksamen. Dette er et råd, der ikke kan understreges nok – de færreste dumper, hvis der er brugt tid og kræfter på forberedelse.
Jeg har samlet fem skarpe til at fremme præstationen ved det grønne bord:
Lad intet holde dig tilbage. Giv den gas, når muligheden er der for at præstere. Nervøsiteten kommer oftest lige op til præstationer, som har betydning. Det må absolut ikke være en begrænsende faktor, men bør ses som det sidste, der gør dig klar til at yde dit allerbedste. Tænk på, at det netop er nu du har chancen – muligheden – for at levere, og vise hvad netop du kan.
Få det gjort klart, hvad eksaminatoren rent faktisk fokuserer på. Det kan lyde meget enkelt, men jeg har flere gange selv prøvet at stå fem minutter før eksamen og følt mig supergodt forberedt, hvor jeg alligevel har fået en rådden oplevelse ved eksamensbordet – fordi jeg ikke var forberedt på, hvad præcis denne eksamen rent faktisk gik ud på. For ikke så længe siden stod jeg til min engelsk eksamen, hvor jeg havde forberedt mig i fjorten dage på at læse op på perspektiveringsteksterne – pensum, forbedre mit engelske sprog, læst og hørt en del artikler og videoer omkring hvordan men performede optimalt i forhold til kropsprog, gode råd om stemmevariation osv. Her fejlede jeg dog, og kom ud med et resultat, jeg på ingen måde forventede, da jeg gik ind til eksamen. Jeg havde simpelthen ikke fokuseret på det, som egentlig var formålet for enhver elev til en engelsk eksamen – nemlig evnen til at kunne analysere en ukendt tekst.
Tal langsomt og udnyt pauserne. At tale roligt, klart og langsomt og holde en lille pause engang imellem har været en af mine egne væsentligste erfaringer. Specielt i starten af eksaminerne at tale langsomt med gode pauser og overbevisning frem for at haste igennem ordene. Man glemmer desuden ofte sin dagsorden og vigtige ord og begreber, hvis tempoet er for højt.
Kropssprog, kropsholdning og høflighed. Ofte har jeg haft tendens til kun at tale til min egen part af lærer under en eksamination – og ikke censor. Men typisk kan jeg efter oplægget mærke, at jeg har mistet den andens opmærksomhed og interesse. Her prøver jeg at redde censors interesse under diskussionen, men det er naturligvis uden tvivl en fordel at inddrage begge parter under oplægget. Et håndtryk som det første til en eksamination og ligeledes generelt at have et åbent kropssprog plejer at give ro på, og desuden give en fornemmelse af overskud – også selvom de fleste egentlig er utrolig pressede under eksamination, og netop intet overskud har. Fake it till you make it.
Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Det kan ikke siges for mange gange.
Kropssprog, stemmeføring, styr på nervøsitet og så videre kan gøre nok så meget – men hvis der ikke er styr på det faglige stof, som eksamen handler om, er der ikke langt til et dumt udfald. Og det vil enhver elev være ked af.Det vigtigste er, at man gør sit bedste for at opnå de vigtige ting for en selv i hele livet. Man skal ikke lade nogen eller noget holde sig tilbage, for at opnå ting – enhver fortryder det i sidste ende. Man er kun sig selv, så hvis du ikke tænker på dig selv og dine egne vigtige behov bare en gang imellem – hvem skal du så tænke på…
Da jeg var 14 år, flyttede jeg fra Nordjylland til Odense for at optimere mine muligheder for at blive den bedst mulige badmintonspiller.
Der var en del faktorer, der skulle tages i betragtning – ligesom når de fleste andre flytter hjemmefra. Jeg skulle finde ud, hvor jeg skulle bo, hvor jeg skulle tage min uddannelse og hvordan jeg fik det praktiske som rengøring, madlavning, tøjvask, etc., til at fungere optimalt.
Jeg var meget motiveret og grebet af ideen om at forfølge drømmen, så jeg kastede mig ud i flytningen efter én dag med overvejelser og udarbejdelse af budget.
Årsager til flytning De primære årsager til at jeg flyttede var, at der var rigtig gode sparringsmuligheder, meget kompetente trænere, et godt set-up mellem gymnasium, Odense Badminton Klub, Odense Badminton Academy og Elite kraftcenter Fyn (Team Danmark) og yderligere var der muligheder for en stor mængde hal-tid.
Ligesom i alle andre jobs, kræver det mange timers arbejde at få gode færdigheder indenfor et område. Det er ikke anderledes i badmintonsporten.
Fra 7 træninger om ugen til (14<) træninger om ugen
Lige da jeg var flyttet, var jeg meget sulten efter at komme ned i hallen hver dag, gerne 2-4 gange om dagen og så fysisk træning derudover. På det tidspunkt var det drømmescenariet, jeg levede i. Jeg havde mulighed for at træne på fællestræningerne morgen og aften. Derudover kunne jeg yderligere træne 1-2 gange midt på dagen, hvor jeg kunne forbedre mine tekniske færdigheder og spille lidt “hyggefjer”, når jeg havde lyst.
Det resulterede relativt hurtigt i en skade i knæet. Min krop kunne ikke holde til den store volumen af træning. Jeg fortsatte med at træne, dog med lidt færre træninger. Da der var smerte i knæet, var funktionaliteten i lårmuskulaturen ikke optimal og jeg mistede derfor muskelmasse. Jeg øgede mængden af styrketræning, for at kompensere for det, men det virkede kun som en kortvarig smertestillende medicin… Muskelmassen blev mindre på det ene ben og smerten blev større i knæet.
Forskellige fysioterapeuter mente, at det var den samme skade. Men hverken fysioterapeuterne eller jeg selv kunne forstå, hvorfor smerterne ikke gik væk, når jeg fulgte deres styrkeplan og ugeplan.
Jeg sørgede derefter for at få røntgen, ultralyds- og MR-scanning – hvorefter det ret hurtigt stod klart, at jeg havde flækket toppen af knæskallen og at den resterende del sad skævt på benet.
Operation – ny ballast – comeback Jeg fik en god operation uden de store mén og en god genoptræning. Jeg var meget besluttet på, at jeg skulle stærkest muligst tilbage, uanset hvor mange kræfter jeg måtte bruge på det.
(fik at vide at åndedrættet var en meget vigtig del af øvelsen ;-))
Det gav en stor klarhed, at der kun var ét mål. At komme stærkest muligst tilbage. Ligeledes kom jeg væk fra konkurrencemiljøet kortvarigt. Det skabte en stor glæde og lyst til at komme i gang med turneringer igen.
Jeg fandt i perioden ud af, at det ikke kun var mængden af træning, men mindst lige så meget intensiteten og kvaliteten i træningen. I samme periode erfarede jeg, at det sagtens kan være sundt at være mere ”loose” i forhold til psyke, kost, sociale relationer og at være knap så perfektionistisk og fanatisk.
Jeg tror netop at det var de erfaringer, som gjorde, at jeg kunne komme direkte tilbage fra skaden og tage DM guld for U19 i herresingle.
1/2
ps. nu er styrken og volumen næsten ved at være tilbage:
De sidste par uger er gået med forberedelse og fremstilling af SRP.
Det gik rigtig godt. Jeg fik lavet en god aflevering omkring aerob træning og testning. Lidt ristet – men en rar fornemmelse at være færdig.
Opgaven er nu afleveret og jeg glæder mig, til at kunne uploade nogle nye indlæg. Kommenter endelig indlæggende, hvis I har nogle emner, som I gerne vil have skal være en del af et eller flere indlæg! 🙂
Det har været en december måned med en masse turneringer. Af internationale turneringer har jeg de sidste 3-4 uger spillet Wales, Irland, Italien og Tyrkiet International. Det har udartet sig i et spring på verdensranglisten på cirka 1000 pladser, så jeg nu er i top 400.
Det bliver rart at få lidt tid til nogle af de andre værdier, som ikke kun er badminton og styrketræning – altså familie, uddannelse, etc.
Jeg holder jul sammen med min familie – det er fantastisk hvert år!
Der bliver gået meget op i traditionerne. Hvert år prøver vi unger, at give lidt nye input, men det går ikke særlig tit i gennem. Vi har dog fået implementeret en gåtur, før vi skal i kirke, hvor de yngste medlemmer går tur med hunden… 😉
Mit navn er Søren Hald-Mortensen. Jeg er 19 år gammel og jagter drømmen. På bloggen vil jeg skildre, hvordan det er, at være afsted på "tour" i badmintonverden, at gøre det der "forhåbentligt" skal til, for at kunne gå hele vejen til verdenstoppen og til- og fravalgene der er for at nå målene.
