Her kommer mit første indlæg. De sidste to uger har jeg spillet turneringer i henholdsvis Wales og I
Se næste indlæg >
Milano, Italien – Italian International
De italienske fans er vilde!!
Jeg fløj til Milano fra København den 13. December med en god ven. Mathias Jørgensen som også er badmintonspiller.
– forventningerne var noget god badminton og noget vejr der var lidt varmere end frost og sne hjemme i Danmark.
Der var problemer fra start, da vi ankom til Milano.
Til størstedelen af turneringerne har turneringsarrangørerne godt styr på transport og hotel. Denne gang var en stor undtagelse. Der var ingen problemer med fly til Milano, men da vi ankom i lufthavnen, mødte vi en dybt forvirret kvinde i forhallen med skoletaske og den helt store mappe med. Hun sagde hvert 20. minut, at bussen til hotellet ville komme om lidt. Der skete intet. Vi ventede i halvanden time, før bussen endelig kom. Det var en politibus, med to fuldt udrustede politifolk.
I baggrunden ses politibussen
Bussen var tilsyneladende ikke i topform og gik i stå på motorvejen efter 10 minutter. Der kom gang i bussen og vi hjulede stille og roligt derud af, før den stoppede igen.. Dette skete 4 gange og til slut ankom vi til hotellet (som vi var blevet flyttet fra, på grund af pladsmangel). Så vi gik et par hundrede meter over til The Hub hotel, hvor vi overnattede en enkelt nat
The Hub Hotel – Mathias har sengen bagerst i billedet og jeg selv sengen tættest på
Billede af Mathias jeg bor med i Italien og Tyrkiet
Dagen efter gik turen til hallen, hvor jeg skulle spille første kamp kl. 10 mod Samuel Hsaio (Tyskland). Det blev til en komfortabel sejr i to sæt uden de store udfald i løbet af kampen. Det hjalp meget, at der var stor opbakning fra en masse italienske skoleelever, som jublede vildt på tribunen. Jeg tog hurtigt hjem på hotellet efter kampen, for at få set noget video af min anden-runde modstander.
I anden runde skulle jeg møde en velspillende Chirag Sen, Indien.
Jeg tabte desværre til Sen… Jeg gav den en god skalle og der blev kæmpet røven ud af bukserne, men desværre var det ikke nok denne gang. Jeg havde ikke nok disciplin til at holde taktikken, jeg havde lagt med min coach før kampen. Ærgerligt nederlag, men gode erfaringer at tage med videre.
Når nederlagene (desværre) kommer, er der noget resterende tid på rejsen, som kan fyldes ud med det, som man nu har lyst til. Flyet videre mod Ankara (som jeg sidder i nu) gik først lørdag midt på dagen – jeg var slået ud af turneringen torsdag eftermiddag. Resten af torsdag gik på at notere, hvad der kunne være grunden til nederlaget og ellers prøve at få frustrationerne ud af hovedet… 😉
Dagen før vi skulle flyve, valgte jeg at se kulturen og miljøet i Milanos bymidte, ved katedralen
Katedralen i baggrunden
På gågaden ved siden af Katedralen er der en helt unik stemning (og en masse mennesker). Der er, som i en hver anden storby, en masse muligheder for shopping, restauranter, turistattraktioner, etc. Men den italienske kvalitet og service, hvad end det gælder mad eller tøj, er virkelig høj. Jeg var meget imponeret – det har sat sit præg i klædeskabet… 😉
Transporten lørdag til lufthavnen gik gnidningsfrit. Jeg sidder nu i flyet på vej til Ankara, hvor næste turnering starter mandag d. 18. Jeg glæder mig rigtig meget til at få prøvet hallen af og levere mit bedste 🙂
De bedste hilsener
1/2
Ingen kommentarer endnu